Kultur

Sådan kommer man i Folketinget

Sådan kommer man i Folketinget
Foto : Christoffer Regild
Enhedslisten byder på guidet rundtur
Det er flere måder at komme i Folketinget på. Man kan f.eks. blive valgt som et af de 179 medlemmer.
Men noget nemmere så kan man også komme med på en guidet rundtur, hvor man får fortællinger fra folk, der har været eller er tæt på det politiske arbejde på Christiansborg.
Enhedslistens Søren Søndergaard, der er Gladsaxeborger og i mange år sad i Folketinget er klar til at vise rundt sammen med partifællen Ibrahim Benli søndag 1. november.
Det er gratis, og så kan man høre om meget konkrete, praktiske ting garneret med en god portion anekdoter fra Snapstinget og de forskellige sale, der findes på ”Borgen”. Eller kontrollere hvor hurtigt elevatoren paternoster kører. Her står man af og på, mens den er i fart og uden døre.
Rundvisninger varer to en halv time fra klokken 13.00 og det er gratis.
Der er tilmelding på gladsaxe@enhedslisten.dk senest 28. oktober.