Henrik Sørensen, der er politisk leder for Det Konservativ Folkeparti i byrådet har sendt et spørgsmål til borgmester Serdal Benli (SF) og Martin Skou Heidemann (V), der er formand for trafik- og teknikudvalget for at få fuld klarhed over parkeringssituationen ved MENY i Bagsværd.
Som GladsaxeNetNyt fortalte onsdag har en kreds af ejere og lejere gjort indsigelse mod det projekt, der lagt op til skal gennemføres til foråret. Det indebærer en nedlæggelse af 19 p-pladser til fordel for begrønning.
Protesten går bl.a. på, at lokalplan 106 så vil blive overtrådt.
Henrik Sørensen skriver: Det planlagte arbejde i Bagsværd er omfattet af lokalplan 106.
Under punkt 4.6 står der: 4.6 Udlægget til parkering fastsættes med udgangspunkt i kommuneplanens parkeringsnorm og i henhold til byggelovens bestemmelser, idet der skal anlægges mindst 175 P-pladser i område 1.
Jeg vil gerne høre, om der i dag er 175 P-pladser som krævet i lokalplanen, og om der vil være 175 efter ombygningen for at vi lever op til lokalplanens krav.
Konservativt byrådsmedlem vil høre, om lokalplan er fulgt