Stengård Skole bedst i Gladsaxe

Det viser en ny analyse fra tænketanken CEPOS
Der er markante forskelle på danske skolers evne til at løfte elevernes faglige niveau. 64 pct. af de frie grundskoler løfter eleverne mere end forventet, mens det samme kun gælder 40 pct. af folkeskolerne, viser ny analyse fra CEPOS

Mens de danske elevers faglige niveau er historisk lavt, viser en ny analyse fra CEPOS, at nogle skoler er langt bedre end andre til at løfte elevernes faglige niveau.
Analysen viser, at blandt skolerne i Gladsaxe klarer Stengård Skole sig bedst ved at ligge på en delt 93. plads.
Bagsværd Gymnasiums grundskole er på en delt 145. plads. Samme placering har Den Lille Skole på Gammelmosevej.
Grønnemose Skole er placeret som nummer 211, mens Skovbrynet Skole er på en delt 285. plads.
Analysen måler skolernes såkaldte undervisningseffekt. Det vil sige, hvor meget elevernes karakterer ved afgangseksamen afviger fra det niveau, man kunne forvente ud fra elevernes socioøkonomiske baggrund.
64 pct. af de frie grundskoler løfter elevernes karaktergennemsnit til et niveau, der er højere end forventet. Det samme gælder 40 pct. af folkeskolerne og 13 pct. af efterskolerne.

”Det er paradoksalt, at man i den danske skoleforskning har interesseret sig så lidt for den gruppe af skoler, der leverer bedre resultater. Når vi står med en folkeskole, der har store faglige udfordringer, bør vi være meget mere optagede af at undersøge, hvad de skoler, der lykkes, gør anderledes,” siger Karsten Bo Larsen, forskningschef i CEPOS.
Forskellene er særligt tydelige i toppen. Blandt de 20 skoler, der løfter elevernes karaktergennemsnit mest, er 19 frie grundskoler, mens blot én er en folkeskole.
Blandt de skoler, der ligger i toppen, finder man blandt andre Ingrid Jespersens Gymnasieskole, Al-Huda Skole og Krebs’ Skole.
”Hvorfor ikke prøve at se, hvad de to skoleformer kunne lære af hinanden? Vi bør være langt mere nysgerrige på, hvad de skoler, der lykkes med at løfte eleverne, gør i praksis,” siger Karsten Bo Larsen.
Tidligere CEPOS-analyser tyder på, at en mulig forklaring kan være forskelle i lærernes faglige niveau og skolernes ledelse.
”Det er interessant, fordi det kan være, at de frie grundskoler kan noget særligt i forhold til, hvordan de håndterer medarbejderne. Det bør vi undersøge nærmere,” siger Karsten Bo Larsen.
CEPOS understreger samtidig, at der også er mange folkeskoler, som er gode til at løfte eleverne, og at undervisningseffekt kun er ét blandt flere relevante parametre, når forældre vælger skole.
Analysen ser både på skoleåret 2025/2026 isoleret set og på på skolernes resultater for de seneste tre niendeklasses årgange for at mindske betydningen af tilfældige udsving.