Aarhus Fremad virkede meget tamme.
Pokalkampen mod Brøndby ligger vel i baghovedet på de fleste AB-spillere, så det gælder om alligevel at kunne koncentrere sig om kampene i 1. division.
Og det slap AB meget fornuftigt fra, da Aarhus Fremad fra subtoppen kom på besøg og måtte tage hjem uden at få point med. AB vandt sikkert 2-0 i en kamp, hvor aarhusianerne ikke gjorde meget væsen af sig.
AB har den udmærkede ide at de angriber langt fremme på banen, så modstanderne ikke får arbejdsro til at etablere noget spil.
Det lykkedes særdeles godt mod Aarhus Fremad.
Midt i det hele valgte en Aarhus Fremadspillerne så at drible som sidste mand. Dårlig ide selv om det foregik ude ved sidelinjen. AB erobrede bolden og inden foran mål stod Saliou Diop klar til at transportere bolden ind til 1-0.
Aarhus Fremad kom ikke til ret meget i 1. halvleg. Største chance car faktisk, da Adam Benediktsson i ABs mål var ved at komme for langt frem til en hoppende bold, men han nåede dog at få fat i den.
Efter pausen blev situationen ikke meget bedre for gæsterne, der i lange perioder dårligt kunne komme over midterlinjen. AB forsøgte i d t mindste at nå frem til afslutninger uden at det var prangende.
Men pludselig opstod chancen for Milan Silva Rasmussen, der spurtede mod mål og kanonerede bolden ind til 2-0.
Det blev noget bedre for Aarhus Fremad, der trods alt fik afsluttet nogle gange. 40 sekunder før tid måtte Adam Benediktsson diske op med en superb refleksredning fra kort afstand.
AB kom med sejren et pænt stykke væk fra bunden og nærmere på top 6, der til foråret skal spille om oprykning.
Næste opgave er på fredag i Køge mod HB Køge.
Sikker og vigtig sejr til AB
De grønklædte ABere havde kampen under kontrol - ikke mindst takket være en god omgang forechecking.