Erhverv

Iværksætterne har fået deres eget sted

Iværksætterne har fået deres eget sted
Borgmester Serdal Benli klippede det røde bånd over hjulpet af erhvervskonsulent Kirsten Voxtrup og signalerede, at nu er loungen åben. Der var også deltagere fra andre kommuner, hvor man ikke er kommet så langt med den slags netværk. De vil godt være med i Gladsaxes netværk.
Nye lokaler taget i brug ved Rådhuset

En IVÆRKSÆTTER LOUNGE – et nyt, åbent og
eksperimenterende mødested for iværksættere, soloselvstændige og andre innovative
og kreative mennesker - blev fredag eftermiddag taget i brug.
Den holder til der hvor Grønt Idecenter tidligere lå under Hovedbiblioteket

Loungen er et sted, hvor man kan mødes, få sparring, udvikle idéer og skabe nye
forbindelser. Her vil der være adgang til viden og gratis rådgivning fra både kommune,
lokale virksomhedsejere, startups, Erhvervshus Hovedstaden, Knowledgeboard,
Teknologisk Institut og andre relevante samarbejdspartnere.
Med åbne eftermiddage, workshops, events, udstillinger og aktiviteter skal IVÆRKSÆTTER
LOUNGE også være med til at skabe liv på Rådhuspladsen og fungere som testplatform
for nye idéer inden for blandt andet kultur, bæredygtighed og oplevelser. Kort sagt: Et sted,
hvor mennesker, idéer og muligheder kan mødes.

Borgmester Serdal Benli, som klippede det røde bånd over foran en lang række diplomagtige opslag, hvor deltagerne præsenterer sig selv, sagde bl.a. i sin åbningstale: En af de vigtigste erfaringer fra Gladsaxe Iværksætternetværk er, at man står stærkere, når man ikke står alene.

Netværket er på få år vokset til omkring 60 iværksættere og soloselvstændige.
Det fortæller mig, at der både er behov for og stor lyst til at mødes, dele erfaringer og hjælpe hinanden videre.

Så kunne man bl.a. se Wall of Fame og møde iværksætterne bag virksomhederne og se, hvad der spirer og gror i Gladsaxe.