Udvisninger koster dyrt
Bedst som det går forholdsvis godt, formår Gladsaxe-Hero at gøre den fodboldmæssige tilværelse sværere for sig selv ved at modtage røde kort. Der ryger en mand ud, og han kan ikke være med de næste par kampe. Det gik galt mod Ledøje-Smørum, og nu kom der en ny kikser.
Mod Hørsholm-Usserød, der spiller med sit 2. hold i rækken blev det til et nederlag på 0-3.
-Det er ærgerligt, at det gik sådan, for lige som i forrige uge mod Ledøje-Smørum spillede vi en virkelig god 1. halvleg, som vi burde have vundet, men som vi tabte på grund af et hurtigt kontraangreb.
Til gengæld gik det knap så godt efter pausen, og det blev helt galt, da Flavio Camara fik provokeret dommeren så meget, at det endte med et rødt kort efter to gange gult. Flavio mente, at han burde have haft et frispark i den situation, men det nytter jo ikke noget at begynde at sige grimme ting til dommeren, og så gøre det endnu værre efter det første gule kort, så der lynhurtigt kommer et gult kort til. Det er for dumt, lyder den bramfrie dom fra Gladsaxe-Heros træner, Jeff Holden.
-Vi havde i hvert fald ikke noget at skulle have sagt, da vi kom en mand i undertal, så Hørsholm-Usserød kunne slå kontra et par gange.
Så nu må vi forsøge at revanchere os på lørdag, når der er lokalopgør mod Bagsværd hos os, siger han.
Gladsaxe-Hero skyder sig selv i foden igen
Man hjælper ikke just sit hold ved at rage et rødt kort til sig som Flavio Camara gjorde det i Hørsholm.