En blændende 2. halvleg var ikke nok mod Rudersdal
Det var tæt på spil til et mål i 2. halvleg på Bagsværd Stadion, da Rudersdal kom på besøg. Bagsværd styrede næsten det hele.
Der var bare det problem, at Rudersdal havde fået lov til at bringe sig på 3-1 i det første 45 minutter, og så lykkedes det kun Bagsværd at reducere en enkelt gang, så Rudersdal vandt med 3-2.
-Det har kan vi kun takke os selv form siger Bagsværd træner Patrick Markussen.
-Vi blev jo fuldkommen udspillet i 1, halvleg, hvor vi endda fik foræret et nemt mål, så vi kom foran for en gangs skyld. Der er kun en løsning på det her problem, og det er hårdt arbejde.
Rudersdal havde trods alt også lidt at skulle have sagt efter pausen. Mads Emil Røstbjærg er stadig noget af den hurtigste dansk fodbold nogensinde har set, og han kan skabe problemer for mange hold. Han burde nok have scoret en enkelt gang eller to, men det blev trods alt til oplæg til to af Rudersdals mål i 1. halvleg.
Ved stillingen 2-3 havde Bagsværd et skud, der prellede af på overliggeren og faldt bed så Rudersdals reservemålmand kunne gribe bolden.
Kasper Kristensen havde en afslutning, hvor han ramte bolden helt perfekt, så den i en meters højde strøg mod mål med en enorm fart – men lige uden om stolpen.
Forståelig ærgrelse hos Bagsværd
Der var virkelig mange opløftende momenter hos de rødblusede fra Bagsværd, der bare skal lære at spille igennem for fuld kraft i alle 90 minutter.