Nyheder

Fantasien fik frit spil

Fantasien fik frit spil
En af de voksne fik lige understreget, at det var et socialdemokratisk arrangement.
Socialdemokratiet positivt overrasket over fremmøde til halloween-arrangement
Børnene var selvfølgelig i centrum, da Socialdemokratiet havde inviteret til udskæring af store græskar i Rådhuskælderen for at markere halloween. Og forældrene hjalp godt til, så der kom fine og fantasifulde resultater ud af det, og de kunne bruges til græskarlygter.
Der var også stillet krea-ting frem, så der kunne tegnes og males.

-Det er godt at se så mange unge mennesker, som jeg ikke tidligere har set, siger partiformand Jens Boe Andersen.
Gruppeformand Mette Laurbjerg bød kort velkommen, og så måtte hun lige forlade lokalet et stykke tid, for der var lige to vielser, som hun havde fornøjelsen af at udføre.
Politisk kunne de voksne deltagere stille spørgsmål, hvis de gerne ville. Der var et hjul, man kunne snurre rundt som inspiration. Der var ikke noget med lange politiske hvervetaler, som nok bare ville have kedet børnene.