AB har ikke scoret i 199 minutter
Mønstret er det samme fra kamp til kamp. AB spillere kommer flyvende fra start og sætter modstanderne under et hårdt pres. Det fører bare ikke til det store.
Undervejs kommer der så en dum fejl eller to, og så scorer modstanderne. Nok til at vinde kampen.
Som Hillerød gjorde det lørdag eftermiddag på hjemmebane.
Nu har AB tabt tre kampe i streg. Uden på noget tidspunkt at være nedspillet. Men effektiviteten i front. Uha-uha.
AB var pænt med hele kampen igennem, men efter den flotte start gik det galt med en forsvarsfejl, så Hillerød kunne score, og det var nok til at vinde 1-0
AB pressede på og fik nogle afslutninger ud af det. Men kvaliteten var ikke just prangende. Bold efter bold gik lige hen til Hillerøds målmand.
AB fik endda tilkendt et straffespark, men Milan Silva Rasmussen var ikke heldig med sit forsøg, der blev pareret.
Tingene blev heller ikke bedre af, at AB blev reduceret til 10 mand kort før pausen, da brasilianske Gabriel Noga fik to gule kort for hårde tacklinger.
Alligevel var AB godt med hele kampen igennem. Men nu er det efterhånden 199 minutter siden modstanderne måtte inkassere et mål. Milan Silva Rasmussen havde en god afslutning, men hans skruede bold prellede af på den modsatte stolpe.
Onsdag går det løs i pokalturneringen, når Sønderjyske fra Superligaen kommer på besøg med kampstart klokken 18.00.
Lørdag tager AB imod Esbjerg, der er næstsidst i rækken med fem point, mens AB har seks point for otte kampe.
Et kongerige for en målscorer
Foto : AB arkiv Søren Ilsøe fik endnu et gult kort til samlingen