I dag er det et år siden, at Serdal Benli med syv partier i ryggen brød 112 års socialdemokratisk styre.
Serdal Benli går frem og tilbage på stuegulvet i en lejlighed på Christianehøj skråt over for Buddinge Skole. Klokken har rundet midnat og Venstres Astrid Søborg tager ikke telefonen. »Ring til hende igen«, siger han til Martin Skou Heidemann.
I dag er det ét år siden kommunalvalget, der satte punktum for 112 år med socialdemokratisk borgmester i Gladsaxe.
Det afgørende tophemmelige møde finder sted hjemme hos SF’eren Amanda Manfeld, godt en kilometer fra rådhuset. Her er to af de første gæster begyndt aftenen med at se Danmark spille mod Skotland. De har hver sin computer med, så de samtidig kan følge, hvordan mandaterne falder.
Tre uger tidligere står Venstres Martin Skou Heidemann på en stige ved Bagsværd Hovedgade og hænger valgplakater op. Nede fra fortovet spørger Serdal ham fuldstændig uventet, hvad han siger til, at Gladsaxe får en ny borgmester. Det bliver begyndelsen på uger med hemmelige møder på privatadresser i Bagsværd og Søborg. Seks partier aftaler i dyb fortrolighed at pege på Serdal, hvis de tilsammen får flertal. Kun de indviede må vide det.
På valgdagen deler Amanda valgbord på hovedbiblioteket med socialdemokraten Calle Greisholm. Hun holder gode miner til slet spil og fortæller ham absolut ikke, hvem der er inviteret hjem til hende om aftenen. På rådhuset gennemgår Trine Græse og Serdal de foreløbige valgresultater. Han bekræfter deres hidtidige aftale: Hun fortsætter som borgmester, og han som viceborgmester. Underforstået, hvis de har flertal. Da han går, siger han, at han skal hente sine forældre. Men det passer ikke. I stedet kører han til Christianehøj.
I lejligheden har ventetiden en forklaring, som de andre endnu ikke kender. På Bagsværd Skole skal stemmerne tælles om, og som valgstyrerformand kan Astrid Søborg ikke gå, før regnskabet stemmer. Da hun endelig kommer, falder uroen. Lokallisten har i mellemtiden sikret sig et mandat. Amanda får sit aftalepapir rettet og printeren til at virke. Lokallistens Lene Svendborg sætter den syvende og sidste underskrift.
Så mangler den sværeste besked. Enhedslistens Torben Madsen insisterer på, at Trine Græse skal høre om aftalen, inden den bliver offentlig. Serdal er for rystet til selv at formulere beskeden, så Torben skriver den på hans telefon. Klokken 01.07 trykker Serdal send. Han lægger telefonen med skærmen nedad. Kort efter ringer Trine Græse. Han tager den ikke.
På rådhuset får natten sit offentlige efterspil. Trine Græse stiller sig på den hvide ståltrappe og holder den herostratisk berømte trappetale. Hun siger, at Gladsaxe har fået en borgmester, »som man ikke kan lave en aftale med«, og slutter: »Men tillykke til Serdal.« Han står neden for trappen. Den 10. december står de over for hinanden igen. Denne gang er det Trine Græse, der lægger borgmesterkæden om halsen på ham.
Fredag den 20. november fra kl. 16 signerer Serdal Benli eksemplarer af Ib Keld Jensens portrætbog 'Men tillykke til Serdal' hos Bog & idé på Søborg Hovedgade.
På første sal på Christianehøj skiftede magten i Gladsaxe
Partierne bag aftalen mødtes i SFeren Amanda Manfelds lejlighed på Christianehøj på valgnatten efter at konstitueringsaftalen er underskrevet og Gladsaxe får landets første borgmester med ikke vestlig baggrund.