Nyheder

De fik ekstra respekt for lastbiler

De fik ekstra respekt for lastbiler
To 5. klasser på Bagsværd Skole er nu ekstra opmærksomme i trafikken
Claus Normand fra OK Benzin bruger en stor del sin arbejdstid på at besøge skoler for at fortælle om hvor vigtigt det er, at man er ekstra opmærksom, når der kommer en lastbil.
Der sker en del højresvingsulykker – af og til med dødelig udgang – når de store biler drejer. En lastbil på 32 ton er ikke god at komme i karambolage med.
Tirsdag besøgte han Bagsværd Skole.
Claus Normand hold foredrag om hvordan man gør det nemmere og sikrere for sig i trafikken ved bl.a. at bruge cykelhjelm og ikke lade sig forstyrre af air pods.
Derefter kom eleverne ud til hans lastbil, hvor han fortalte om de mange spejle rundt omkring, og så fik eleverne på tur lov til at komme ind i bilen.
Det hele sluttede med en konkurrence – Tip ti bøder. Hvis bare en enkelt elev kunne svare rigtigt, så ville lærerne sponsere en omgang flødeboller. Efter sigende er det aldrig sket