Sport

Bytoften faldt med ære

Bytoften faldt med ære
Folkefesten bød på god underholdning
IF Bytoften fra Serie 2 have trukket Frederikssund fra Danmarksseriens oprykningsspil i pokalturneringen, og det endte ikke overraskende med en sejr på 3-0 til gæsterne, der førte 2-0 ved pausen.
Men Bytoften solgte sig dyrt og kunne godt have fortjent et mål eller to i en kamp, hvor Frederikssund til gengæld også kunne og burde have scoret et par gange mere i 2. halvleg.
Tempomæssigt fulgte Bytoften fint med, og det kunne det store publikum så glæde sig over. Der var vel cirka 200 tilskuere til opgøret.
Der var langt fra det samme antal, da Gladsaxe-Hero fra Sjællandsseriens nedrykningsspil tog imod Espergærde, der ligger i samme række som Frederikssund.
Det blev en yderst ensidig forestilling, der endte med en sejr på 4-0 til Espergærde.
Der var simpelt hen klasseforskel i alle spillets facetter. Gladsaxe-Hero havde voldsomt svært ved at holde fast i bolden, og når det ender med at man skal løbe efter bolden og ikke med bolden, så suger det kræfter.
Bagsværd Boldklub var på besøg hos Hvidovreklubben Rosenhøj, og det endte med en sejr på straffespark efter 2-2 i den ordinære kamp.