Gladsaxes tre første træningskampe har givet gevinst
Gladsaxe Basketball Klubs får stivet selvtilliden af efter hver træningskamp op til sæsonstarten.
Tre kampe mod hold fra den næstbedste svenske række har alle givet sejre, og der er scoret mange point.
Gladsaxe var lørdag på besøg i Malmø, for at teste formen mod Malmøs bedste hold, Malbas. Planen for ugen har været at spille tre kampe på syv dage, for at simulere den første uge i ligaen, og selvom den fysiske form er ved at være på plads, mangler der stadig noget i skarpheden hos coach Xavi Hernandez tropper.
Gladsaxe startede dog bedst og fik lagt hele 31point i kurven i første periode, mod 23 fra Malbas. Igen var det profilerne Henry Shannon og Alejandro Moreno, der gik forrest i det offensive. Gladsaxe fortsatte de gode takter i 2. periode og udbyggede føringen til 58-39.
Gladsaxedrengene var klædt på i de nye uniformer, der lige er landet, og havde været tidligt oppe til foto-session hjemme i hallen, så måske var det derfor gassen lige så stille gik af ballonen i anden halvleg. Det var i hvert fald ikke rigtig muligt at udbygge føringen yderligere og kampen sluttede 103-72. Trods alt en sikker sejr mod endnu et stærkt hold fra Sydsverige.
Nu er det tilbage og træne lidt mere, inden en spændende styrkeprøve torsdag aften på udebane mod Holbæk/Stenhus, der ligesom Gladsaxe spiller i den danske Basketliga.
Ny sejr til basket-herrer