Sport

Nederlag i Randers

Nederlag i Randers
Gladsaxe kom hurtigt langt bagefter, Og så var det svært at få kontakt igen. Andreas Iversen scorede 16 point.
Overraskelsen udeblev fra Gladsaxe Basket
Basket-herrerne var ikke klar fra start i Randers fredag aften, og så går det hurtigt den gale vej, når man er på besøg hos de dobbelte pokalvindere.

Randers vandt med 110-80 (30-16, 27-17, 17-27, 36-20)
Forsvaret skal stå bundsolidt, og så skal man sikre sig hver eneste rebound, det var coach Xavis opskrift på succes. Men det viste sig at være en for svær opgave. Randers flyttede bolden hurtigt og straffede effektivt de små fejl, der opstår, og allerede i pausen så det ud som om kampen var afgjort ved stillingen 57-33.

Men Gladsaxe har vist mange gange, at de er gode til at komme igen i 3. periode, og det viste de igen i Randers. Forsvaret var pludselig i et helt andet gear, og det gav en masse nemme fast break points, og pludselig begyndte også skuddene fra distancen at falde i. Helt ned til 63-53 kom stillingen, inden Randers fik stabiliseret tingene og trak lidt fra igen.

Randers er et formodet tophold i ligaen, og det kunne man godt se, da kampen blev tæt og deres erfarne spillede tog over. Nederlag på 30 points, men mange gode takter, som Gladsaxe skal tage med ind i den kommende uge, hvor to utroligt vigtige kampe på hjemmebane venter. Onsdag er det Holbæk-Stenhus der kommer på besøg, og lørdag Bears Academy, to hold der ligesom Gladsaxe virkelig har brug for point på kontoen for at sikre overlevelse i Basketligaen.