Radikale Venstre vil gerne have kantinerne tilbage
Radikale Venstre var med i det budgetforlig, der lukkede skolekantinerne, men de var ”drønærgerlige ” over beslutningen. Flere partier på Christiansborg ser positivt på (gratis) skolemad. Gratis er nu ikke nødvendigt, mange forældre betaler også gerne for et godt, sundt og nærende måltid til deres børn er begrundelsen for det spørgsmål, som de har stillet til Børne- og kulturforvaltningen i forbindelse med budgetforhandlingerne for at få bedt om at få oplyst, hvad det vil koste at genindføre kantinerne.
”Den nuværende leverandør af skolemad får meget kritik. Vi får løbende henvendelser fra elever, forældre og lærere med ønsket om at de genåbnes. Hvad vil det koste årligt at genåbne kantinerne?”
Mandag kom det frem, via en undersøgelse fra Kantar A/S, at flere springer morgenmaden over med alderen – og at 16 procent gør det tre til fem skoledagene.
Det viser en ny undersøgelse, som Kantar A/S har gennemført for Orkla Danmark blandt forældre til børn og unge i alderen 10-18 år.
68 procent spiste morgenmad alle fem skoledage, mens 16 procent sprang morgenmaden over tre til fem dage i løbet af de seneste fem skoledage.
Børne- og kulturforvaltningen har leveret et svar med de forbehold, der nu en gang vil være, fordi der ikke foreligger eksakte oplysninger om alle detaljer.
”Beregning af udgifter til drift af kantineordning beror på en række forudsætninger, der har stor
betydning for prisen.
Børne- og Kulturforvaltningen kan oplyse, at det med Budgetaftalen 2024-2027 blev vedtaget omlægge den forhenværende kantineordning på skoleområdet til privat leverandør.
I forbindelse med beslutningen indgik en reduktion af skoleområdets budget til drift af kantineordning på 10,2 mio. kr. (pris- og lønniveau 2024).
Budgettet til den forhenværende kantineordning var fordelt på 10 skoler med varierende antal
stillinger afhængig af skolestørrelse.
Hvis der skulle drives kantineordning i Gladsaxe Kommune ud fra samme principper som de tidligere skolekantiner vil et forsigtigt overslag årligt udgøre driftsudgifter på 11,5 mio. kr. (2027-pris- og lønniveau).
For beregningen forudsættes det, at - udgifter til fødevareindkøb mv. dækkes af indtægter fra salg - renovering og etableringsomkostninger ikke indgår
Af budgetbidraget for Børne- og Undervisningsudvalget 2024-2027 fremgår det, at det på tværs af skolerne var ca. 25 til 35 pct. af eleverne, der dagligt benyttede sig af kantinens frokostmåltid.
Forvaltningen understreger, at beregningsforudsætningerne skal forstås som overordnede betragtninger på indførelse af skolekantine på Gladsaxe Kommunes 10 folkeskoler og vil
kræve yderligere analyser for præcist at kunne fastlægge udgiftsniveauet.”
Kantineordning vil koste ca. 11,5 mill. kroner
Det her syn kunne Radikale Venstre godt tænke sig vendte tilbage i skolerne i Gladsaxe