ERMAX blev stiftet i 1948 af brødrene Erhard, Max, Egon, Frede og Verner med efternavnet Larsen og flyttede til Rosenkæret 1-9 i 1957.
Det var et familieforetagende hvor alle fem brødre var involveret. Ermax er et betydningsfuldt og spændende stykke dansk bilhistorie der havde sin storhedsperiode i 1950 og 1960erne.
De fremstillede en masse automobiludstyr som sidespejle, kofangere, navkapsler over blinklys til stænk-lapper. Da brødrene i 1986 trådte ud af firmaet blev det reorganiseret med nye ejere og flyttede fra Gladsaxe i 2008. Firmaets historie kan læses i Lokalhistorisk forenings årsskrift fra 2024.
Disse genstande samt mange andre, kan ses i Lokalhistorisk Samling på Grønnegården, Transformervej 1 i Mørkhøj. Der er åbent for offentligheden den første lørdag i måneden mellem kl. 10 og 12. Dog kan samlingen vises frem for interesserede foreninger, institutioner m.m. efter aftale med Jens Mortensen 24610589. Han kan også kontaktes, hvis du mener at have effekter, som kan afleveres til samlingen.
Ermax skrev bilhistorie