Kultur

Den lokale handel i fokus

Den lokale handel i fokus
Made in Gladsaxe havde pæne besøgstal
Efteråret kommer stille og roligt krybende, og temperaturerne daler langsomt.
Men håndværksmarkedet Made in Gladsaxe havde nu ganske pæne besøgstal på Søborg Torv. Og faktisk var det jo slet ikke koldt – selv om solen åbenbart var gået på ferie.
Markedet udmærker sig ved, at det er ting, der er fremstillet lokalt, der bliver sat til salg. Og meget holder en høj kvalitet.
Her kan lokale ildsjæle få lov til at præsentere deres produkter.
Søborg Torv egner sig i denne sammenhæng særdeles godt til at man kan stille boder op uden at publikum skal kæmpe sig frem.