Kultur

Daimi og Torben Lendager underholdt

Daimi og Torben Lendager underholdt
Daimi er det bedste eksempel på, at alder bare er et tal. Hendes nummer boblede af livsglæde.
Uventet underholdning ved prisoverrækkelse

Englænderen Sebastian Coe, der er præsident for det internationale atletikforbund IAAF og engang var verdensrekordholder og guldvinder på 800 meter og 1.500 meter distancerne, sagde i et interview, at hvis han kunne spille jazz, så ville han gerne give alle sine medaljer væk.
Det kan noget det der musik.
Og det blev i den grad bekræftet, da Daimi ved overrækkelsen af prisen som årets æreshåndværker i Gladsaxe Håndværkerforening til Trine Panum lige gav et nummer.
Hun var med som tidligere vinder af titlen.
Der blev lige nynnet lidt for de to tilstedeværende guitarister, så de vidste i hvilken retning musikken gik. Den tidligere prisvinder Tom McEwan var klar til at spille på sit slips, der kan bruges som vaskebræt, og så blev det til en fremragende fortolkning af C.C. Rider.
Og nu da man var i gang måtte Torben Lendager – komponist sangskriver og tidligere medlem af Walkers – lige fyre ekstra op under stemningen med ”Vi holder fest hele natten”.
Det behagede de mange gæster.
For øvrigt har Sebastian Coe cirka 8.000 CD’er med jazz – der siden er suppleret med klassik musik.